Fodbold er underholdning – forstå det i klubberne…

Hvad er fodbold for dig…

Nu har jeg været fast stadiongænger i mange år og synes der trænger til enorm fornyelse i de danske fodboldklubber, for at lade fodbold være en endnu større del af underholdningsbranchen.

Kigger du mod USA og det største amerikanske underholdningsshow NFL, er det meget sjældent bare en fodboldkamp, i pauserne sker der ofte meget mere end det man lige ser på tv og så har vi jo super bowl, som jo ikke kan sammenlignes med noget andet.

Nu er det ikke fordi at alle danske superliga kampe skal være en superbowl finale, men hvis man forstår at sætte et større aftryk på underholdningsbranchen og kombinere disse ting, er jeg sikker på at en markedsføringsmæssig succes vil blive skabt.

Hvis man tager endnu et kig over horisonten kan man se at der for nogle få år siden blev skabt en større succes, lingerie league, så nytænkning kan gøre at man pludselig har en større succes end forventet.

Hvis man skal kigge på det danske marked, hvilke muligheder er der så her for de danske klubber.

Mange af de danske stadions har en stadionhal tæt på stadion eller inden for kort køreafstand.
Dette kan bruges meget bedre og mere effektivt end i dag, der er mange muligheder for spændende foredrag med forskellige personligheder, enten nogen som har med sporten at gøre eller som bare er aktuelle personligheder på det pågældende tidspunkt.
Lav kombi med entrébillet og foredragsbillet, til en samlet pris.
Sæsonkortholdere kan få tilsendt tilbuddet via mail og derved kommer man ud til en bredere skare.
Arrangementet kan afholdes fra fredag til søndag, det vil sige at foredraget kan blive afholdt fredag aften og kampen så først bliver spillet lørdag eller søndag.

Halloween med din fodboldklub, dette er også et arrangement jeg aldrig har set på de danske stadions eller i forbindelse med en turneringskamp i weekenden, et slags efterårsfastelavn, hvor jeg er sikker på at man kan lave flere forskellige temaer, så som efterlign dit idol på banen, bedste hold (11 personer der har et tema) osv. osv. det er kun fantasien der sætter grænser der.
Dette kan igen gøres som en kombi, om der skal være alkohol med for at få det voksne publikum med, skal jeg ikke kunne afskrive, der er også mulighed for at dele dette oppe i 2 arrangementer, hvor man kan afholde noget for den yngre del af publikum, op til kampen.

Så er der ting som koncerter i forskellige varianter, hvor man igen kan kombinere købet af en billet til den koncert, med en billet til selve kampen, igen behøves den ikke blive afholdt på samme dag som kampen, men evt, ugen op til, hvor der så i forlængelse af dette, vil blive sendt mail ud til købere af begge ting, hvor der vil være en speciel seance med mulighed for autografskrivning i en time, eller bare med mulighed for at stille spørgsmål til artisten/gruppen.

En mulighed som Scoreland, hvor man kan arrangere en dag med mulighed for at score fodbold merchandise for den pågældende klub, synes jeg også man ser for lidt af.
Der kan laves 2 afdelinger, igen en børneafdeling og en voksenafdeling, hvor man giver børnene mulighed for at vinde billeder af deres favoritspillere med autografer på, og de voksne skal kæmpe om en trøje med holdets autografer på, dette skal ses som enkle forslag til hvad man kan gøre.
For at deltage i dette skal der igen købes billetter enten som en kombi mulighed eller som alene mulighed og da de fleste stadions igen har en stadionhal tilknyttet er der igen mulighed for at afholde dette lige op til kampen eller hvis det ønskes dagen før kampen.
Der er mange muligheder for konkurrencer i sådan et scoreland, man kan lave kategorier, så som straffesparkskonkurrence, frisparksmål, længde indkast, 100 meter løb, jonglere flest gange med bold osv. ting som sagtens kan foregå i en hal med håndboldmål.

Nu har jeg nævnt nogle få forskellige muligheder for at lave arrangementer, der gør at man får fodbolden til at blive endnu mere underholdning end den er nu og for at blive endnu mere synlig i brugerens bevidsthed.

Så kom nu i gang ude i de danske klubber, erkend at i er en del af underholdningsbranchen, lav nytænkning, skab større indtjening og lav en større synlighed ud mod det lokale miljø, hvor klubben skal stå stærkest.

Carsten

Om carstenrc

32 år Salgskonsulent Stor erfaring inden for salg Har B2B og B2C erfaring Ønsker altid at blive bedre
Dette indlæg blev udgivet i Fodbold og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Fodbold er underholdning – forstå det i klubberne…

  1. Torben siger:

    Hej Carsten

    Fint indlæg! Jeg kan ikke finde et kontakt-link, så jeg skriver til dig her i kommentar-feltet. Håber det er OK?

    Jeg er blogger på AGFFAN.dk og pønser på at skrive et indlæg om fodbold som underholdning. Min vinkel er dog mest om selve spillet. Men jeg synes, at det kunne være godt, hvis jeg kunne linke til din blog, der indholdsmæssigt lægger sig rundt om indholdet i mit eget emne.

    Vil du acceptere, at jeg linker til din blog? Du kan skrive til mig på torbenfomsgaard@stofanet.dk.

    Med venlig hilsen
    Torben

Skriv en kommentar