Nedklipning af Ligusterhæk

Påsken er over os…

Hvilket dejligt vejr, der rammer os i påsken i år, hvad skal man så bruge alt den tid til??

Jeg har tænkt mig – tænkt mig – nu må vi se hvor meget af det jeg når, at få klippet hækken helt ned og tyndet ud, da den tidligere beboer af huset ikke har fået det gjort i nogle år, er det nu det skal til for at redde hækken.

Det skal jo sikres at man gør det rigtigt og efter mange søgninger på hvordan man gør det er jeg kommet frem til følgende scenarie for nedklipning af hæk.

Man skal sørge for at have reserveret/lejet en trailer, hvis man ikke selv er i besiddelse af en, da der kommer enorme mængder der skal køres på formulder, hvis man ikke lige har en kompostkværn der kan kværne det hele!

Hækken skal klippes ned til ca. 80-90 cm  (ligusterhæk) der skal tyndes meget kraftigt ud, lav evt. skrab på grenen for at se om nogle af stammerne er gået ud (hvis de er grønne under barken er de friske og klar til at skyde igen)
Jeg fjerner selv rigtig mange stammer for at give de tilbageværende mulighed for at komme rigtig fint igen, det vil sige 2 ud af 3 fjernes for at give luft.

Det skal gøres i det tidlige forår, jeg selv er lige kommet sent nok i gang, men har som sagt søgt og søgt på nettet og nogle skriver at man godt kan gøre det i slutningen af April, så derfor har jeg været i gang og det ser godt ud, godt nok noget bart og der forsvinder en del privatliv ved det.

Man skal være klar på at gøde det, her er det bedst at bruge en animix blanding, der kan købes i stort set alle byggemarkeder eller planteskoler, jeg er sikker på at de står klar til at hjælpe dig uanset hvor du vælger at handle.
Hvis du bruger en animix blanding kan det næsten ikke lade sig gøre at overgøde, der skal man være lidt mere forsigtig med en NPK gødning.

Følgende haveredskaber har jeg brugt indtil videre:

Elektrisk hækkeklipper
Stort ørnenæb
lille grensaks
Lille grensav (jeg har haft nogle enkelte stammer der er så tykke, at selv ørnenæbbet måtte give op)
40 mtr. forlængerledning

Som sagt er det vigtigt enten at have en trailer eller en god kompostkværn der kan hjælpe dig af med noget af alt det skrald der bliver, for der bliver meget.

God fornøjelse med det hos dig…

Carsten

Reklamer
Udgivet i Haven | Tagget , , , | 2 kommentarer

Arbejdsglæde af Mads Elk

Jeg er faldet over denne artikel omkring arbejdsglæde og den skal simpelthen bare deles med alle jer derude…

Det er rigtigt godt skrevet og mange tak til Mads Elk for en meget inspirerende tekst…

af Mads Elk, virksomhedskonsulent og partner i Gaudium

Hvordan kan det være, at noget der lyder så enkelt og ligetil, er så svært at føre ud i livet? Fordi det handler om vaner, anerkendelse, kontrol og tryghed. Gå forrest som leder og skab langtidsholdbare resultater.

En undersøgelse foretaget for MetroXpress viser, at 22 % af danskerne er trætte af deres arbejde. Jeg tror ikke på, at vi alle kan gå glade på arbejde hver eneste dag. Men jeg synes, at 22 % virker som et højt tal i forhold til det potentiale vi går glip af. Og hvad er så det?

Først og fremmest forringer en lav arbejdsglæde vores lønsomhed. I en analyse foretaget af Handelshøjskolen i Århus, dokumenteres det, at medarbejdere der har en høj arbejdsglæde er ca. 40 % mere lønsomme end lavt motiverede medarbejdere og ca. 30 % mere lønsomme end middel motiverede medarbejdere. Mindre lønsomhed, ringere konkurrenceevne, flere arbejdsløse og lavere livskvalitet.

Men hvad er egentligt sammenhængen imellem motivation og lønsomhed. Motivation skaber såkaldte”positive emotioner” (glæde) som øger vores sociale, intellektuelle, fysiske og psykologiske ressourcer. Bedre sociale ressourcer betyder, at vi bliver bedre til at skabe relationer og møde mennesker ”der hvor de er”. Det betyder, at vi bliver bedre til at samarbejde såvel internt som eksternt. Øgede intellektuelle ressourcer betyder, at vi bliver bedre til at løse problemer og tænke ”ud af boksen”. Dermed bliver vi mere kreative og bedre til at udvikle vores produkter og forretningsgange. Bedre fysiske ressourcer betyder færre sygedage, bedre velvære og dermed øgede mentale ressourcer. Og endelig betyder flere psykologiske ressourcer, at vi har et større mentalt overskud til at håndtere pres i hverdagen. Konklusion – arbejdsglæde øger lønsomheden på mange fronter og gør vores arbejdslivskvalitet væsentligt bedre. Men gør vi i Danmark ikke meget allerede? Der er i hvert fald mange virksomheder, som arbejder med emnet. Dette kan være igennem medarbejdertrivselsanalyser, MUS samtaler, coachingtilbud m.m. Men fakta er tilsyneladende, at vi har et stykke vej endnu. Så hvad mangler?

Nedenfor har jeg angivet mine bud på, hvordan mange ledere kan forbedre arbejdsglæden i virksomhederne. Jeg vil tage udgangspunkt i ”De 6 guldkorn” som NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), har udarbejdet med henblik på at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Listen er ikke udtømmende, men kan anvendes som inspiration.

Indflydelse:
At have indflydelse betyder, at medarbejderen har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Dette kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, måden man udfører sit arbejde på, indretning af arbejdspladsen m.m.

Det er min oplevelse, at mange ledere siger, at de giver indflydelse og ansvar til medarbejderen. Men samtidig med, at lederen uddeler ansvaret til medarbejderen med den ene hånd, så kan de fleste ledere ikke give helt slip på kontrollen. Jeg har efterhånden testet flere hundrede ledere indenfor Situationsbestemt Ledelse (SL) i Danmark og der tegner sig et generelt billede. Langt de fleste ledere udøver S2 og S3 ledelse. Hvad betyder det? Det er ledelse, hvor lederen aldrig helt uddeleger ansvaret til medarbejderen, men hele tiden er med på sidelinjen. Det er i bund og grund meget sympatisk. Men det medfører primært 2 ting. En leder, der bruger for mange ressourcer på for mange opgaver. Og nogle medarbejdere, som aldrig bliver sluppet helt fri af lederens tilsyn. Enhver medarbejder skal som udgangspunkt udvikles hen imod at være selvkørende og autonom på en given opgave. Dette betyder, at lederen med tiden slipper kontrollen og overlader den totale indflydelse til medarbejderen. Desværre tør mange ledere ikke at slippe denne kontrol. Og så udebliver medarbejderens oplevelse af eget ansvar. Dermed reduceres arbejdsglæden.

Mening:
Mening handler om, at kunne se, hvordan man som medarbejder bidrager til virksomhedens samlede produkt og, hvordan arbejdet har en mening udover at tjene penge.

Jeg har igennem mange år spurgt flere hundrede ledere og medarbejdere: ”Hvad er din mening med at gå på arbejde”? Under 1 % har kunne svare på dette spørgsmål. Her er det i høj grad ledelsens opgave at have formuleret en klar vision og mission, som alle kender til og som i sin ordlyd fortæller, hvad virksomheden bidrager med og hvor medarbejderen oplever, at han eller hun bidrager til denne vision eller mission. At ”ville være de bedste” eller at ”være markedsledende” skaber i sig selv ikke et bidrag, men er kun et relativt udtryk i forhold til konkurrenter. Samtidig er det min oplevelse, at mange medarbejdere kan hjælpes til at formulere deres egen mening med deres arbejde. Overordnet er jeg af den holdning, at alle medarbejdere skulle stilles spørgsmålet: ”Hvad vil give dig arbejdsglæde i din hverdag”? Her er det vigtigt, at lederen lytter til de værdier, som medarbejderen udtrykker og at de sammen finder frem til, hvilken adfærd, der både kan indfri disse værdier og som samtidig ligger indenfor medarbejderens arbejdsområde. Mange ledere vil her udtrykke, at det gør de allerede på den årlige MUS samtale. Min holdning er, at emnet arbejdsglæde skal berøres langt hyppigere. Arbejdsglæde er benzinen på motoren. En gang om året er derfor for sjældent. Brug gerne en månedssamtale, hvor I udover resultater og indsatser drøfter, i hvor høj grad medarbejderen oplever arbejdsglæde i sit arbejde og hvad der evt. kan styrke glæden. Her er det vigtigt, at du som leder lytter til de værdier/behov, som medarbejderen ønsker indfriet frem for de opgaver medarbejderen ønsker eller ikke ønsker.

Forudsigelighed:
At have forudsigelighed betyder, at man undgår uvished og usikkerhed. Man opnår altså tryghed igennem viden om, hvad der i store linjer skal ske i fremtiden.

Daniel Pink, som er ophavsmand til ”Drive” konceptet fortæller om en virksomhed, hvor bestyrelsesmøderne er åbne for alle medarbejderne. Det kan nok være lidt drastisk for mange virksomheder, men sikkert er det, at åbenhed skaber tryghed. Og tryghed er en forudsætning for en høj grad af ærlighed. Og ærlighed er en fundamental faktor i virksomhedens evne til at være nytænkende og innovativ. Mange ledere har desværre været med til at skabe en ”vi skal være positive” kultur og det er gået ud over ærligheden og dermed trygheden. Det er i mine øjne særdeles skadeligt for kreativiteten og autenticiteten. Kun igennem en konstruktiv ærlighed, hvor der også er plads til at være utilfreds, kan vi åbent drøfte, hvordan vi fremadrettet bliver bedre. Giv plads til utilfredshed og lyt til den, vær anerkendende i din kommunikation som leder og bed om forslag, der er fremadrettet på sagen og respektfuld i sin personlige form.

Social støtte:
Støtte kan her være både praktisk og psykologisk.

I konkurrenceevnens tegn er vi efterhånden blevet fantastiske til at sætte mål og måle vores performance. Ikke bare på gruppeplan, men også på individuelt plan. Overordnet lyder dette meget fint. Men ofte er det dikterede mål, som den enkelte medarbejder ikke selv har udarbejdet. Mål bør, hos en faglig og psykologisk moden medarbejder, udarbejdes af medarbejderen selv og gerne med sparring fra en kollega eller en leder. Det kan være fint at sætte såkaldte performance mål for øvrige medarbejdere, men sørg for at kombinere disse mål med læringsmål. Risikoen med individuelle performance mål er, at medarbejderen ønsker at vise, at han eller hun er ”god” nok. Det kan skabe utryghed i en organisation, fordi vi ofte kan forveksle præstation og selvtillid med identitet og selvværd. Dette er dræbende for arbejdsglæden. Fokusér derfor endnu mere på resultatmål for teamet og på flere individuelle lærings- og indsatsmål. Med læringsmål er målet at udvikle sig – ikke at vise, at man er god nok. Dermed skaber man tryghed som skaber et bedre psykisk arbejdsmiljø og et fundament for et langt bedre samarbejde. Den sociale støtte handler derfor om, at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle er ”OK” og hvor lederen sætter en ramme, som tilskynder til samarbejde og hvor trygheden trives således, at ledere og medarbejdere ærligt kan give hinanden ris og ros og åbent udtrykke deres behov for hjælp og støtte.

Belønning: (Udvikling og anerkendelse)
Belønning kan her være løn, anseelse, påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere.

Løn skal fastsættes efter indsats (kvantitativ og kvalitativ) og ikke resultat, da medarbejderen er ansvarlig for sin indsats, men ikke er fuld ansvarlig for resultatet, der kan være påvirkeligt at mange andre faktorer. Derudover bør en af lederens fornemmeste opgaver være, at anerkende sine medarbejdere for et godt udført arbejde. Det tredje en leder bør være opmærksom på er, at bonusløn hos en vidensmedarbejder er en dårlig ide. Der er dokumenteret at bonusløn for ikke mekanisk arbejde, kan hæmme kreativiteten og at bonus derfor kan reducere kvaliteten af medarbejderens løsninger. Endelig er det en god ide, at opstille mål for udvikling af medarbejderen, som medarbejderen selv har været med til at præge. Dermed øges indflydelsen og muligheden for at udvikle sig på områder, som er relevante og udviklende for den enkelte.

Krav:
Her er der tale om kvantitative og kvalitative krav. De kvantitative krav betyder, at medarbejderen ikke skal have for meget eller for lidt at lave. De kvalitative krav betyder, at medarbejderens udfordringer, skal passe til medarbejderens færdigheder.

I mange virksomheder uddelegeres opgaverne ud fra en jobbeskrivelse. Det betyder, at mange medarbejdere udfører de samme opgaver igen og igen. Dermed bliver udvikling til rutine. Umiddelbart kan rutine lyde tillokkende fordi det øger vores effektivitet. Men effektiviteten ophører, når arbejdet ikke længere udvikler medarbejderen som menneske eller når opgaven ikke er sjov længere. Vi mangler derfor i mange virksomheder modet til at drøfte, hvilke medarbejdere der vil opleve et ”flow” i forhold til en given opgave. Det vil sige – er der andre medarbejdere end ”Peter”, som kunne tænke sig at løse en given opgave og hvor der er sammenhæng imellem deres færdigheder og opgavens udfordring. Her kan langt flere ledere blive endnu bedre til at se på deres medarbejderes styrker og motivation frem for en jobbeskrivelse i deres delegering af arbejdet.

I forhold til ”De 6 guldkorn” og arbejdsglæde, så er det min oplevelse, at der stadig er mange muligheder for forbedringer hos danske virksomheder. Og synes man ikke er 6 guldkorn er nok, – ja, så vil jeg foreslå et 7 guldkorn:

Sundhed:
Det vil sige en bevidst strategi fra virksomhedens side om at øge medarbejderens ressourcer igennem kost, bevægelse og mindfulness i arbejdstiden. Disse 3 parametre er med til at udvikle såvel vores fysiske som vores mentale ressourcer, som igen er med til at øge vores arbejdsglæde og lønsomhed.

Konklusionen er, at arbejdsglæde kræver en langvarig fokus og en bevidst arbejdsglædestrategi. For nogle virksomheder vil det være få af ovennævnte guldkorn som skal bearbejdes. For nogle virksomheder vil det være flere. Vigtigt er det dog, ikke at favne for bredt, men starte med få parametre, så forandringsprocessen kan styres. Arbejdsglæde skal plejes hver dag og med samme intensitet som ønsket om at skabe resultater. Arbejdsglæde er et ansvar, som både ledelse og medarbejdere må tage. Og ledelsen må, fordi de er ledere, lede og vise vejen.

Tænk over det ude i firmaerne, der er virkelig mange guldkorn at hente her….

Udgivet i Min mening | Tagget , , | Skriv en kommentar

God kundeservice

Service service service….

Hvor tit kommer du ind i en butik og går ud igen og føler du har fået den gode service, den oplevelse der gør at her vil du komme igen?

Hvis jeg skal sætte tal på det, via alle de butikker jeg selv har været kunde i og oplevet den gode service, kunne opsummeres på max 2 hænder.

Jeg har været i mange butikker og har selv været i salgsbranchen i mange år, har været i butikker, hvor ikke alle ansatte var enige om den gode service og hvor der var forskel på god og dårlig kundeoplevelse alt efter hvem man kom til at snakke med af medarbejdere.

Jeg er sikker på at mange butikker i dagens Danmark, vil kunne løfte omsætningen, score højere på kundetilfredshed og få større loyalitet ved at justere på enkelte ting og satse mere på totaloplevelsen som kunde og ikke bare slå på enkelte parametre som pris og discount.

Jeg vil nu her komme ind på parametre som jeg via en dialog med forskellige personer, på blandt andet http://www.Amino.dk og via mit arbejde, komme ind på hvad god kundeservice er.

  • God og synlig reklamationspolitik – Der må fra forbrugerens side ikke være tvivl om hvad de kan forvente sig, hvis de står med en defekt vare, hvor lang tid de har til at returnere den, hvilke retningslinier de har at gå efter og at medarbejderen giver sig tid til at lytte på kundens udfordring og tager det seriøst.
  • Det lille ekstra til kunden, en kop kaffe, lidt slik, et par gode lænestole til ventetiden, frisk frugt, at man bliver bemærket når man kommer ind ad døren, debatmuligheder via hjemmeside, opfølgning på de køb de har foretaget sig, nyhedsbreve, specielle kundeklubsmuligheder, sende julekort ud med et tak for året der er gået med en lille gave,  som nogle af de alternativer der er gået igen og igen.
  • Fagligt kompetent personale – Medarbejdere der har faglig viden, der er gode til at skabe den rette atmosfære, der forstår at lytte, der kan rådgive kunden uden at presse for meget på mersalgsmæssigt, medarbejdere som formår at komme hele vejen rundt omkring kunden og på den måde vise oprigtig interesse i kundens udfordringer.
    Medarbejdere som trives og viser at de er glade for at være på deres arbejdsplads er også et stærkt aktiv.
  • En butik hvor medarbejderne kommer før tid, er klar til at åbne butikken 5 min. før åbningstid og som først går ud og henter varer ind, når den sidste kunde er ude af butikken og gerne 5 minutter efter lukketid, hvis der ikke har været kunder lige op til.
    Dette viser engagerede medarbejdere, har stor signalværdi og viser at det er en arbejdsplads man er glad for at være på.

Med disse redskaber vil langt de fleste butikker kunne flytte deres avance et step opad, være med til at vise at kvalitet og de rigtige medarbejdere, er med til at gøre en forskel og skabe mere loyale kunder, som ikke vil føle, de bare er det næste nummer i rækken.

Tænk lidt over det, næste gang du selv besøger en butik, hvordan var det at være der, hvordan vil du selv agere, hvis det var dig der var medarbejder i butikken.
Husker du at værdsætte den gode service og fortælle medarbejderen, eller ejeren af butikken om det?

HUSK Det, det betyder meget mere end du tror!

Carsten

Udgivet i Min mening | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Fodbold er underholdning – forstå det i klubberne…

Hvad er fodbold for dig…

Nu har jeg været fast stadiongænger i mange år og synes der trænger til enorm fornyelse i de danske fodboldklubber, for at lade fodbold være en endnu større del af underholdningsbranchen.

Kigger du mod USA og det største amerikanske underholdningsshow NFL, er det meget sjældent bare en fodboldkamp, i pauserne sker der ofte meget mere end det man lige ser på tv og så har vi jo super bowl, som jo ikke kan sammenlignes med noget andet.

Nu er det ikke fordi at alle danske superliga kampe skal være en superbowl finale, men hvis man forstår at sætte et større aftryk på underholdningsbranchen og kombinere disse ting, er jeg sikker på at en markedsføringsmæssig succes vil blive skabt.

Hvis man tager endnu et kig over horisonten kan man se at der for nogle få år siden blev skabt en større succes, lingerie league, så nytænkning kan gøre at man pludselig har en større succes end forventet.

Hvis man skal kigge på det danske marked, hvilke muligheder er der så her for de danske klubber.

Mange af de danske stadions har en stadionhal tæt på stadion eller inden for kort køreafstand.
Dette kan bruges meget bedre og mere effektivt end i dag, der er mange muligheder for spændende foredrag med forskellige personligheder, enten nogen som har med sporten at gøre eller som bare er aktuelle personligheder på det pågældende tidspunkt.
Lav kombi med entrébillet og foredragsbillet, til en samlet pris.
Sæsonkortholdere kan få tilsendt tilbuddet via mail og derved kommer man ud til en bredere skare.
Arrangementet kan afholdes fra fredag til søndag, det vil sige at foredraget kan blive afholdt fredag aften og kampen så først bliver spillet lørdag eller søndag.

Halloween med din fodboldklub, dette er også et arrangement jeg aldrig har set på de danske stadions eller i forbindelse med en turneringskamp i weekenden, et slags efterårsfastelavn, hvor jeg er sikker på at man kan lave flere forskellige temaer, så som efterlign dit idol på banen, bedste hold (11 personer der har et tema) osv. osv. det er kun fantasien der sætter grænser der.
Dette kan igen gøres som en kombi, om der skal være alkohol med for at få det voksne publikum med, skal jeg ikke kunne afskrive, der er også mulighed for at dele dette oppe i 2 arrangementer, hvor man kan afholde noget for den yngre del af publikum, op til kampen.

Så er der ting som koncerter i forskellige varianter, hvor man igen kan kombinere købet af en billet til den koncert, med en billet til selve kampen, igen behøves den ikke blive afholdt på samme dag som kampen, men evt, ugen op til, hvor der så i forlængelse af dette, vil blive sendt mail ud til købere af begge ting, hvor der vil være en speciel seance med mulighed for autografskrivning i en time, eller bare med mulighed for at stille spørgsmål til artisten/gruppen.

En mulighed som Scoreland, hvor man kan arrangere en dag med mulighed for at score fodbold merchandise for den pågældende klub, synes jeg også man ser for lidt af.
Der kan laves 2 afdelinger, igen en børneafdeling og en voksenafdeling, hvor man giver børnene mulighed for at vinde billeder af deres favoritspillere med autografer på, og de voksne skal kæmpe om en trøje med holdets autografer på, dette skal ses som enkle forslag til hvad man kan gøre.
For at deltage i dette skal der igen købes billetter enten som en kombi mulighed eller som alene mulighed og da de fleste stadions igen har en stadionhal tilknyttet er der igen mulighed for at afholde dette lige op til kampen eller hvis det ønskes dagen før kampen.
Der er mange muligheder for konkurrencer i sådan et scoreland, man kan lave kategorier, så som straffesparkskonkurrence, frisparksmål, længde indkast, 100 meter løb, jonglere flest gange med bold osv. ting som sagtens kan foregå i en hal med håndboldmål.

Nu har jeg nævnt nogle få forskellige muligheder for at lave arrangementer, der gør at man får fodbolden til at blive endnu mere underholdning end den er nu og for at blive endnu mere synlig i brugerens bevidsthed.

Så kom nu i gang ude i de danske klubber, erkend at i er en del af underholdningsbranchen, lav nytænkning, skab større indtjening og lav en større synlighed ud mod det lokale miljø, hvor klubben skal stå stærkest.

Carsten

Udgivet i Fodbold | Tagget , , , , | 1 kommentar

Den Uslebne Diamant V

Så er der ved at være tid til endnu et kapitel i denne uslebnes diamant liv.

Jeg har haft en travl periode og derfor er det først nu igen, der bliver skrevet et blog indlæg omkring salg og service, i denne omgang vil jeg koncentrere mig en del omkring servicen.

Hvad er den gode service, hvordan formulerer man den gode service og hvorfor er den gode service så vigtigt.

Der er mange ting der kan inkludere den gode service, som en hovedregel kan man sige at hvis kunden får en oplevelsesgrad der er over 1, vil man ofte opleve at den gode kundeservice har været involveret, dette betyder at kunden er positiv i sin tankegang efter man har haft face2face mødet med kunden.

Der er et vigtigt parameter, der hedder 4×20, de første 20 ord, de første 20 centimeter, de første 20 sek. de første 20 skridt.

  • De første 20 ord, hvordan tiltaler konsulenten dig, hvordan vil konsulenten hjælpe dig og hvordan er høflighedsgraden.
  • De første 20 centimeter, det vil sige ansigtet, er der et frit smil der på, er der levende øjne, er der jeg er klar til at hjælpe dig udtrykket på. (et ansigt der er ked af det, et ansigt der udtrykker Puha sikke en fest i nat og et ansigt der udtrykker sikke et lortested at arbejde, dur ikke.)
  • De første 20 skridt, hvordan er konsulentens gang hen mod dig, er det langsommelige skridt? er det ned med hovedet osv. så er det slemt, hvis gangen i stedet er let og frisk, vil du ubevidst, blive påvirket positiv.
  • Når så munden bliver åbnet og man kigger på de andre ting, danner man sig hurtigt et indtryk, det er det de første 20 sek. bliver brugt på, hvor hjernen opsummerer de 3 andre ting og der ud fra danner sig et indtryk af hvem konsulenten er som person.

Hvis du har 4×20 reglen med ind som forberedelse eller som en huskeregel når  du møder ind på arbejdet, så vil du allerede der være nået meget langt.
Dette fordi langt de fleste kunder vil se dig som en god levende og indlevende konsulent, der er god til at lytte, der ønsker at forstå kunden og som giver sig tid til at opleve kunden.

Når man snakker service i en kundesituation er aktiv lytning også et vigtigt parameter, hvor god er du til at lytte efter hvad kunden siger og ikke bare hvad du tror denne typer kunde siger?
Man har det med hurtigt at type diagnosticere sine kunder, nå det er skolelæreren? Nå det er direktøren osv. i den dur.
Jo bedre du bliver til at lytte efter hvad lige præcis din næste kunder siger, spørger efter og gør, så er du en god aktiv lytter, der allerede på nuværende tidspunkt i dialogen, vil komme et skridt foran mange af dine kollegaer, som måske ikke lytter lige så aktivt som du gør.

Aktiv lytning, kan understøttes med korte kommentarer som mmhhh, ja, okay, rigtigt osv.
hvor du viser kunden at du lytter, et nik med hovedet kan også vise det.

Jeg har en historie fra den gang var i et byggemarked som salgsassistent, vi havde en bestemt kunde, som ingen af de andre rigtig kunne finde ud af, ved at lytte aktivt til ham, give ham lidt igen af samme skuffe som han gav og være åben for de ting han sagde, blev han mit og byggemarkedets faste kunde (nogle varer kunne han finde billigere andre steder, til det var hans kommentar: men stemningen er ikke den samme)
Så uanset om købet var stort eller småt, så kom han altid til mig, for jeg gav mig tid til ham og det var vigtigt for ham.

En kombination af de 3 ting, 4×20 reglen, tid og aktiv lytning, vil være med til at bringe dig højt op på dine kunders liste over gode oplevelser og hvordan bibeholder man så de langvarige relationer, dette vil jeg bruge min næste blog på.

Endnu en kant i diamanten er nu slebet!

Carsten

Udgivet i Min mening | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Bonus far – kommende far

Jeg er som skrevet tidligere bonus far til 2 skønne børn på 6 og 8 år, som gennem de sidste par år har været ude på en udviklingstur af de helt store, da der er sket nogle store ændringer på både det familiemæssige plan og med store ting i livets gang.

Nu kommer der så snart et nyt familiemedlem, da min kæreste er i 28 uge af sin graviditet, dette er jo kæmpestort for mig, da det er første gang jeg skal være far, rent biologisk.

Det har jo givet en masse tanker om fremtiden og dem har jeg valgt at bruge lidt tid på her, da jeg ikke har svarene på dem alle, kunne det være rart med noget med og modspil fra andre i samme situation, eller andre der har været i den situation tidligere.

Hvad har jeg så haft af tanker, det er ikke altid til at skrive ned, da nogle er flygtige, men derfor er det også så vigtigt for mig, når jeg netop har lidt tid til at få dem nedfældet at jeg så får det gjort.

Der har selvfølgelig fra dag 1 da vi fandt ud af at graviditeten var en realitet været stor glæde i det lille hjem, vi har virkelig haft svært ved at skjule det og efter alt for kort tid, var der flere der vidste det, da hverken min kæreste eller jeg var gode til at skjule det for omverdenen, vi valgte dog at vente med at fortælle børnene det, på grund af de tidligere skrevne omstændigheder i bloggen her.

Da de fik det at vide var de helt oppe at køre, ren spontan glæde, dette var bare skønt at se fra min synsvinkel af, ikke noget had eller dumme bemærkninger om at det jo ikke var deres rigtige lillebror eller lillesøster der kom til verden.

Det var en enorm lettelse for mig at opleve den enorme glæde der var fra dem og deres spontane bemærkninger om at så skulle babyen når den kom til verden være med til både dit og dat og se julekalender osv. (vi fortalte børnene det i starten af december 2010)

En af mine tanker har handlet meget om, hvordan mon børnene vil reagere på det og her må man sige at det var over alt forventning, i forhold til hvordan man nogle gange har læst og hørt historier om hvordan halvsøskende ikke har vist den første store spontane glæde eller der senere er kommet spottende bemærkninger som viser en umiddelbar frygt for det nye barn.

Dette har vi altså været helt forskånet for og jo længere frem vi er kommet i graviditeten jo mere involverer vi også børnene.

Så er der mig selv, hvordan kommer jeg til at reagere over for de 2 skønne bonus børn, kan jeg holde samme format som nu, hvor vi er 2 forældre, der er gode til at spille ping pong med børnene og har formået at give dem nogle gode og trygge rammer at vokse op i, i den bette by vi har valgt at bosætte os i.

Kan jeg formå at give plads til alle 3? Kommer jeg til at foretrække mit eget kød og blod højere, end de 2 bonus børn?

Hvordan bliver det ved fødslen? hvordan bliver det ved barslen? kan jeg fortsætte af samme spor og formå at være lige så konsekvent over for mit eget biologiske barn, som jeg har været over for bonusbørnene?

Tankerne er mange, som i kan se og de bliver oftest bragt i fokus når jeg får tid til at tænke på dem og her kommer de til at fylde meget.

Jeg har heldigvis en skøn kæreste som jeg formår at tage nogle lange og gode snakke med omkring de tanker jeg får og det betyder meget mere end man ofte får det sagt.

Jeg har tænkt over at sætte nogle spilleregler op for mig selv, hvor det i høj grad handler om at kigge indad og være konstruktiv i sin adfærd over alle 3 børn, forsøge at lade være med at gøre forskel, samtidig med at jeg stadig formår, at træde et skridt tilbage og kigge på det hele, fra et perspektiv der gør, at man kan forankre de tanker man har, få vendt og drejet dem og samtidig bygge videre på de sten, der er sat op i struktur og få fundamentet til at blive endnu stærkere.

Nogle af de spilleregler jeg har tænkt på er blandt andet:

  • Se på alle 3 som værende dine egne børn
  • ligeværdighed for alle 3 børn gør dem sammen stærkere
  • Bring de 2 bonusbørn så meget med i det, som de selv ønsker
  • Husk at lave noget med børnene hver for sig, alle 3
  • Step ud af boxen, kig indad og lyt til omverdenen

Hvis jeg formår at følge disse spilleregler er jeg sikker på at jeg i vid udstrækning kommer til at fungere som den faderfigur jeg er nu for mine 2 skønne bonus børn og vil være en god forælder for mit kommende barn.

Usikkerheden vil jo altid snige sig ind og derfor vil jeg ikke være bange for at lytte til andre, der har mere erfaring end jeg og derfor synes jeg det er vigtigt at man tør lytte og hele tiden udvikle sig som forælder.

Den værdi det giver at man ser på alle 3 som sin egne børn, gør at man straks ser børnene som ligeværdige og derfor ikke ønsker at gøre forskel på dem, da man ved at der så vil forekomme jalousi og andre magtkampe som ikke er ønsværdige.

Hvis mine bonus børn en dag vælger at sige nej, til at være med til noget fælles, så respekter det, børnene er stærke individer og derfor skal de også have lov til at melde sig ud af fællesskabet en gang i mellem.

Derfor er det også vigtigt at du husker at lave noget med børnene hver for sig en gang i mellem, Nynne nyder at jeg laver lektier med hende, det er hendes alene ting med mig, Emil nyder at vi kan rende og spille fodbold bare ham og jeg.

Eller når det passer at det så er mig, der tager med Emil til gymnastik og vise ham at det er bare så fedt det han laver, Eller når Nynne og jeg lige får et spil Uno og det bare er os 2 der spiller.

Jeg har en fornemmelse af, at det for børnene betyder meget mere med disse alenestunder med dem end man lige umiddelbart skulle tro og derfor synes jeg de er så vigtige.

Har du haft nogle af disse tanker selv, hører jeg gerne fra dig, har du erfaringer som bonus far, hvor du i et forhold også bliver biologisk far, vil jeg gerne høre om dine erfaringer.

Carsten

Udgivet i Min mening | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Bonus far – en omvæltning

Jeg blev for snart 2 år siden, bonus far til en dreng på 4 og en pige på 6, det vil sige de i dag er 6 og 8 og sikke en udvikling der er sket.

Da jeg kom ind i familien som en velfungerende og social tryg mand, var omvæltningen stor da begge børn tydeligt havde været igennem store omvæltninger som ikke alle havde været til plus siden.

Blandt andet havde Malenes eksmand på et tidspunkt sparket døren ind og slået og skubbet til Malene, mens børnene så det, udover det truede han over sms med både det ene og andet, som jeg på grund af børnene ikke vælger at skrive her.

I den første lange periode, var der mange “slagsmål” der skulle tages omkring holdninger og hvordan man opdrager børn.
Før jeg mødte børnene havde jeg valgt at læse denne bog, en bog om børneopdragelse, som giver forslag til hvordan man som forælder kan fremme de stærke sider og mindske dårlig opførsel osv.
Noget kunne jeg bruge og andet ikke, har hørt både godt og skidt fra andre om bogen, jeg kan sige at jeg som bonus far, den dag i dag er glad for at jeg valgte at læse bogen og investere noget tid i det før jeg mødte børnene.

Som bonus far gik jeg måske i starten lidt for meget op i at være den gode faderrolle, jeg væltede ind i det med 110 i timen, ikke altid med lige godt resultat, da Malene nogle gange følte at jeg på tog mig for meget ansvar, dette havde vi lange snakke om og som tiden er gået har vi fundet en rigtig god balance gang i mellem faderrollen og det at være bonusfar.

Tilbage til børnene, Emil var en dreng som udviklingsmæssigt ikke var helt på stadie med sin alder, da jeg lærte at kende ham, usikker og utrolig kontrollerende, selv et styk pålægschokolade som gik i stykker eller ikke lå som det skulle på maden, kunne få ham til at græde ganske ukontrolleret, det at få ham op om morgenen og få ham til at børste tænder, kunne også være en kamp uden lige, selv det at skulle i seng om aftenen kunne være en magtkamp, hvis ikke Emil fik det som han ville, kunne det ukontrollerede pyllergråd komme igen og igen og han vil bare ikke makke ret.
Nynne var allerede god i skolen og en perfekt veninde rent socialt ud af til, men i hjemmet var der ofte slå, sparken og meget hidsige udbrud som nogle gange kammede over i biden og ukontrolleret skrigeri med ord som ikke tåler gentagelse her.

Med til dette hører at vi det første års tid, jeg kendte Malene, var udsat for hærværk på Malenes bil, noget som var med til at gøre børnene utrygge og både Malene og jeg gik og var til tider meget anspændte.
Jeg kan huske en aften, hvor jeg skal putte Emil som er meget træt, men da vi har gæster vil han bare ikke i seng, Så han begynder at græde meget højlydt, samtidig er Nynne ved at sige godnat til sin fader igennem telefonen og han hører sikkert denne gråd, mærkeligt nok har vi 2 timer senere en totalskadet bil, da der er blevet smidt et meget kraftigt kanonslag ind gemmen bilen efter der først er blevet begået hærvæk på den.
Dette var bare et af flere eksempler på hvordan det foregik.

Jeg forsøger efter bedst mulige måde at opdrage på børnene som jeg kan og Malene er med tiden også blevet bedre og bedre til at give mere plads til mig, hvad angår børneopdragelsen, det har krævet flere lange snakke, hvor vi bliver enige om hvad der er fokus område og hvad der er gået godt med børnene siden vi sidst havde en af vore lange snakke om børneopdragelse.

Et af de første punkter vi valgte at afprøve er et koncept der hedder Timeout, hvis børnene har lavet noget som ikke er i orden, ikke vil høre, eller for eksempel har tegnet på deres reol med kuglepen selv om de godt ved de ikke må, så stod den på time-out.
Vi valgte at sige at en stol ude i køkkenet er der hvor timeouten foregår, den mindste periode af tid er 5 min. hvor enten Emil eller Nynne fik lov at sidde og tænke over tingene, dette skulle foregå i ro, hvis ikke, er tiden ofte blevet længere, det længste vi har haft et af børnene i time-out er ca. 20 minutter.
Vi bruger time-out for at vise der er konsekvens hvis man gør ting der ikke er i orden at gøre og i dag er der længere og længere tid i mellem børnene får en time-out, Emil fik en den anden aften, da han havde valgt at bruge en halv bøtte ansigtssæbe, som han godt vidste han skulle lade være (han synes den var sjov at fylde med vand og så trykke på den, da vandet så kom ud i en hård stråle) før det var der gået en lang periode hvor ingen af dem havde været i time-out.
Time-out er noget jeg læste om i den bog, jeg lavede et link til tidligere i bloggen her, jeg synes det er meget godt og børnene lærer hurtigt at det ikke kan betale sig at gøre tingene, da det er træls for dem at skulle sidde og tænke over noget de har gjort, i stedet for, for eksempel at hygge med Malene og jeg.

En anden væsentlig ting som har vigtigt for Malene og jeg, overfor børnene er at vi er enige, hvis den ene siger nej, siger den anden også nej, dette betyder at børnene ved vi står sammen om de ting vi siger og at det ikke hjælpe at plage den ene frem for den anden, det giver børnene tryghed, da de ikke bare kan løbe videre til den ene, hvis der er blevet sagt nej, i de situationer der er opstået, hvor Malene og jeg er uenige, har vi langt de fleste gange taget den uden for børnenes hørevidde.

En tredie ting er at fortælle børnene hvad der er godt ved de gode ting de gør, altså at huske og rose dem for den gode opførsel, da det automatisk gør at lysten til at lave ballade bliver mindre, der kan da godt komme et øv, en gang i mellem, hvis der er noget de ikke får lov til, men de accepterer meget hurtigere et nej end de gjorde i starten.

Til sidst vil jeg komme med et andet meet væsentligt punkt, vi er flyttet til en mindre by, hærværket på bilen er stoppet og hvor både skolen og børnehaven bare har været så gode til at rumme de 2 børn.
Den udvikling der er foregået er absolut med stor, større og gigantisk pil op.
Emil er blevet en meget mere smilende dreng, der virkelig udvikler sig med kvanteskridt, det kan i perioder være svært at følge med, og jeg kan ikke huske hvornår der sidst virkelig har været et udbrud af raseri fra Nynne, som dem jeg tidligere beskrev hun kunne have.

Dette har også gjort det endnu lettere for mig at være bonus-far, være den rollemodel som børnene nogle gange bevidst ser op til og som de andre gange ubevidst lærer nogle ting ad.
Et eksempel var her sidste søndag, hvor jeg og børnene tog ud at cykle en 5 km tur på store veje, Emils første gang, de var spændte og glade.
Da vi kom hjem, fik jeg med det samme besked på, at det vil de gerne noget mere, så er det jo man bliver blød om hjertet.

Så ja, fra at være single i flere år til at blive bonus far, det er en kæmpe omvæltning, husk at stoppe op og tænke over tingene en gang i mellem, du må ikke glemme dig selv i det, husk at trække dig lidt væk og se på det hele fra sidelinjen, samtidig med du er midt i det.
Du skal gå ind i det med åbne arme og vide at de værdier du har er nogle børnene gerne vil lære af dig og selv de dårlige sider har de med at lære også, så husk at dine børn gør hvad du GØR, ikke hvad du siger!

Med venlig hilsen
Carsten (en glad bonus-far)

Udgivet i Min mening | Tagget , , | Skriv en kommentar